Mercedes-Benz type 203 | |
---|---|
Produktion | |
Producent | Mercedes-Benz |
Koncern | DaimlerChrysler |
Model | C XXX |
Produktionsår | 3/2000−10/2007 |
Produktionssted | Bremen, Tyskland Sindelfingen, Tyskland East London, Sydafrika |
Karrosseri og platform | |
Type | Stor mellemklassebil |
Karrosseriformer | 4-dørs sedan 5-dørs stationcar 2-dørs coupé |
Teknik | Langsliggende frontmotor, bag- eller firehjulstræk |
Beslægtede | Mercedes-Benz CL 203 |
Drivlinje | |
Motorer | Benzin: 1,8−5,4 liter (95−270 kW) Diesel: 2,2−3,0 liter (75−170 kW) |
Gearkasse | Manuel og automatisk |
Dimensioner og vægt | |
Akselafstand | 2715 mm |
Længde | 4343−4621 mm |
Bredde | 1728 mm |
Højde | 1401−1466 mm |
Egenvægt | 1465−1705 kg |
Kronologi | |
Forgænger | Mercedes-Benz type 202 |
Efterfølger | Mercedes-Benz type 204 |
Mercedes-Benz type 203 var en bilmodel fra Mercedes-Benz. Modellen tilhørte C-klassen og afløste type 202 i marts 2000.
I den første tid fandtes kun sedanversionen, mens en stationcarversion ("T-model") fulgte i januar 2001. Kort før T-modellen introduceredes i oktober 2000 en mindre, optisk stærkt modificeret sportscoupé (CL 203).
Fra 2002 kunne modellen også fås med firehjulstrækket 4MATIC, som dog ikke kunne kombineres med det syvtrins automatgear 7G-Tronic.
Med linjerne Classic, Elegance og Avantgarde kunne der vælges mellem tre forskellige design- og udstyrsvarianter, som kunne udvides med flere former for ekstraudstyr. I marts 2005 kom specialmodellerne Sport Edition og Sport Edition+ på markedet.
Efter fire år fandt et facelift ("MoPf") sted i april 2004.
S 203 (T-modellen) blev fremstillet på DaimlerChrysler's fabrik i Bremen, hvor W 203 (Limousine) frem til 14. december 2006 fremstilledes på fabrikkerne i Bremen, Sindelfingen samt som højre- og venstrestyret version i East London, Sydafrika. Sportscoupé-versionen (CL 203) fremstilledes først i Sindelfingen, hvorefter produktionen i foråret 2007 flyttedes til Juiz de Fora i Brasilien.
På tidlige årgange er der konstateret korrosion på døre, hjulkasser, motorhjelm og bagagerumsklap. Produktionen blev løbende forbedret af fabrikanten.
I 2006 forlod den 2.000.000'ene type 203 samlebåndet. Dermed er denne C-klasse den mest byggede Mercedes-Benz-model på det pågældende produktionstidsrum.
Efterfølgeren type 204 præsenteredes som Limousine på Geneve Motor Show i marts 2007. Salget af den på Frankfurt Motor Show introducerede T-model begyndte den 1. december 2007.